Velkommen til Foreningen MikroMalerier, som
indsamler 386 malerier fra børn af begge køn i alderen 4-15 år fra alle
verdens 193 lande.
Indsamlingen foregår ved, at du eller vi skaber
kontakt til folk, der rejser ud i verden og kommer tilbage til Danmark.
Når
disse folk rejser ud, får de gratis udleveret 2 små lærreder, 1 lille
pakke maling, 3 pensler og instruktioner fra foreningens netværk
overalt i Danmark; bl.a. København, Odense, Esbjerg, Aarhus, Aalborg og
Skagen.
Et
af de få krav er, at barnet skal være bosat i det pågældende land og
desuden skal mindst en af forældrene være fra samme land. Alle andre
retningslinier og instruktioner kan desuden læses her på siden under
menupunktet til
venstre: "Vil Du hjælpe?" eller i de udleverede instruktioner, som bør
læses inden udrejse.
Når alle malerier er
hjemme skal de efter endte udstillinger sælges samlet til
fordel for mikrolån til fattige i udviklingslande. Overskuddet vil blive
indsat på en
lukket konto, hvorfra der investeres i mikrolån.
Mikrolån går kort fortalt
ud på at låne
små beløb ud til mennesker i udviklingslandene til en rimelig
rentesats. Med et mikrolån kan de fattige købe geder, køer, jord mv. og
oprette små butikker som skaber arbejdspladser, som i sidste ende gør,
at låntagerens familie kan blive selvforsørgende og betale for børnenes
skolegang, mad, medicin o.a.
Ideen om mikrolån er skabt
af
Nobelpristager Muhammad Yunus, og har vist sig at være succesrig og
indeholde realistiske fremtidsmuligheder for låntageren og nærområdet.
Denne succes skyldes i høj grad det personlige ansvar for
tilbagebetalingen af lånet, og som side-gevinst en stor grad af
selvstændighed for låntageren.
Så derfor skal du være Velkommen til at hjælpe, hvis du rejser ud i
verden eller i øvrigt sprede budskabet via dit netværk.
Tlf.: 0045 2230 1970 eller perolesen@mikromalerier.dk
Hilsen Foreningen MikroMalerier